Horsens Cykler på Sønderbrogade nr. 29 i Horsens v. Kai Verner Andersen har opgraderet sin sponsorpakke i Håndbolddommerklubben Østjylland, således at firmaet fremover er: Unge- sponsor.
Vi er glade for, at det netop er dette område Kai Verner har valgt at støtte, da det er de unge håndbolddommere, der har den højeste prioritet i dommerklubbens arbejde. Samtidig er det en fornøjelse at kunne holde på og motivere en af vores trofaste sponsorer.
Kai Verner Andersen tager venligt imod, når man besøger forretningen.
Hjemmesidens webmaster har haft kontakt til Kai Verner, der midt i arbejdet i det travle arbejde i cykelforretningen gav sig tid til at snakke med den skrivende medarbejder.
-Jeg har længe fulgt arbejdet med de unge dommere i Håndbolddommerklubben Østjylland og som håndboldinteresseret giver det god mening, at der også er gode håndbolddommere i fremtiden, siger Kai Verner Andersen.
Han siger desuden: -Jeg fulgte gennem en årrække som sponsor Horsens Håndboldklubs ligadamer i deres storhedstid i Forum Horsens med de mange brag, der var dengang.
NU støtter han AC Horsens som sponsor og håber de snart klarer frisag.
I forbindelse med HKØs 40 års jubilæum i 2017 udtalte Kai Verner til jubilæumsbogen:
-Det er af idealistiske årsager, jeg støtter sporten. Jeg kan lide at gå til sportsarrangementer og møde mennesker i de forskellige sportsmiljøer. Det er let at skabe netværk her, og det er folk, man falder godt i hak med, siger Kai Verner.
Vores virksomhedsportræt af Horsens Cykler, kan stadig læses i vores 40 års jubilæumsbog, der ligger på hjemmesidens forside. Den har overskriften: “Cykelhandleren står aldrig af”. www.hkoe.dk eller direkte link: HER
Så er vi kommet ind i salgsafdelingen, hvor der er cykler til en hver smag og pris. Cyklen med hjælpemotor på væggen, kaldet “Røvfræser” er ikke til salg. … endnu!
Fra Horsens Cyklers hjemmeside kan man læse nedenstående:
“Hos Horsens Cykler er personlig betjening og god service et must. Vi forsøger at komme helt tæt på vores kunder for at afdække deres behov på bedste vis.
Horsens Cykler blev grundlagt d. 1 april 2003 af Kai Verner Andersen og , siden da er butikken flyttet til nye og større lokaler.
Hos Horsens Cykler finder du et bredt udvalg af cykler og cykeltilbehør i høj standard, med vores brede varesortiment kan vi imødekomme de fleste kunder uafhængigt af præferencer, niveau og erfaring.
Vi går ikke på kompromis med hverken service eller kvalitet, når det gælder køb eller reparation af din cykel.
Da vi har mange års erfaringen indenfor branchen er du sikret en kompetent rådgivning baseret på erfaring, faglig stolthed og mangeårig interesse for cykler.
Ligesom du oplever et højt serviceniveau på værkstedet.”
Link til Horsens Cyklers hjemmeside: HER
Link til De unge talenters tur til Humlebi Cup 2019: HER