Invitation til HK 73s 50 års jubilæum

Til Håndbolddommerklubben Østjylland

Jeg sender hermed en invitation til HK 73 Rask Mølles 50 års jubilæum lørdag d. 11. november 2023 som jeg håber at du / I vil sende videre rundt til dommerne i Håndbolddommerklubben Østjylland.

Fra udvalgets side glæder vi os rigtig meget til at kunne byde jer alle velkommen til en forhåbentlig festlig og fornøjelig dag. 
Der venter en dag med masser af gensyn, god mad, og for første gang i historien kommer man til at se HK 73 Rask Mølle All Stars spille.

Vi ser gerne at man tilkendegiver om man deltager til receptionen ift. madbestilling. (se nederst)

Vi ser frem til at se jer til markeringen af vores 50 års jubilæum. 

Lørdag d. 11. november holder HK 73 Rask Mølle en stor jubilæumsfest i anledning af klubbens 50 års jubilæum. Reception:
Dagen starter med reception, som starter kl. 10.30 i Rask Mølle hallerne – hal 2. Kl. 10.30 serveres der pølsebord i hal 2 og baren er åben, hvor man kan få øl, vin og vand. 

Kl. 12.00 har vi fået 6 af klubbens faste støtter til at sammensætte HK 73 Rask Mølle ALLSTARS, som spiller et par showkampe.
Kampene dømmes af Kalle Thygesen og Jakob Falkenberg, som begge har spillet i HK 73 som ungdomsspillere, men som nu dømmer i landets bedste rækker. 
Erik Frisk som er speaker til både AC Horsens kampene, diverse håndboldlandskampe samt ligakampe, vil være stemmen som præsenterer holdene samt drysser anekdoter om de forskellige spillere ud i højtalerne under kampene i hal 1. Kl 13.00 er der kagebord samt kaffe i hal 2. Kl. 14.00 slutter receptionen, så vi kan få gjort hallerne klar til jubilæumsfesten om aftenen. 

Aftenfesten:
Dørene åbnes kl. 17.00 og vores musikalske underholdning aftenen igennem er SHOWDOWN. Der er en lækker buffet fra Beringsslagteren og der serveres natmad sidst på aftenen. Baren er selvfølgelig også åben med vin af forskellig slags, øl og vand samt skønne bartendere der kan trylle en drink eller to. Festen slutter kl. 01.00. 

Reception:
På linket her kan du reserverer billetter til receptionen – det er gratis, men vi vil gerne vide hvor mange der kommer ift. bestilling af mad.
BILLET BESTILLING

Jubilæumsfest:
Billetter til festen kan købes her – pris pr billet 195 kr.: 
KØB AF BILLET

Med venlig hilsen

Dennis Byskov Hansen

Formand HK 73 Rask Mølle