Ungegruppen i Kreds 6 samlet til Den Jyske Sparekasse Cup fra den 20. – 22. september 2019.

Stævnet var et socialt opstartsstævne i Grindsted for U11, U13 og U15 spillere i drenge- og pigerækkerne.
Der var samlet 16 unge talentdommere, der fik råd og vejledning hen over weekenden. Kreds 6 lederne var: Michael Jacobsen, Henrik Hansen og Christian Nicolajsen. Amalie Hammer og Malene Hammer, der er nye dommer i kredsen (kommer fra Kreds 5), har her skrevet om deres oplevelser fra stævnet.
Nederst kan du læse evalueringen fra den arrangerende forening: Grindsted GIF.

Søstrene Malene og Amalie Hammer har skrevet om deres oplevelser fra Den Jyske Sparekasse Cup og nu glæder de sig til at få deres Kreds 6 dommertøj.

Amalie Hammer:
“Da jeg kom til Grindsted, skulle vi bo i Lynghallen, hvor nogle af kampene også skulle afvikles. Jeg blev mødt af nogle veloplagte dommere og ledere.
Vi holdt aftenmøde, hvor vi fik talt om de kommende dage, som vi skulle være en stor del af.  Vi skulle afvikle alle kampene som forgik i Magion 1,2,3 og Lynghallen, hvilket var mange, men fede kampe.

Det var for Michael, Christian og Henrik et kæmpe puslespil, de skulle have til at gå op, men det løste de på den bedst tænkelige måde.
Da vi skulle i seng gik snakken stadig og det var fedt. Vi stod op og spiste morgenmad, de fleste sammen men nogle kunne sove længe 🙂
Derefter gik det i gang, og jeg synes at noget af det fedeste var, at vi kunne tage ekstra kampe med hinanden, hvis vi havde overskud til det. Vi fik masser af erfaringer fra de andre og omvendt. Det gør også, at man får et bedre forhold til hinanden.

Jeg fik personligt et “kæmpe chok” over hvor godt folk tog imod mig, og jeg var super positiv over de mennesker, jeg tilbragte min weekend med. Vi nåede søndag og finalerne skulle spilles. Jeg fik en U15 pige A finale, hvilket jeg var meget beæret over. Jeg fik en masse udfordringer, men også en masse støtte fra de andre og ikke mindst fra Michael, Henrik og Christian.
Alt i alt en fed weekend som gjorde, at vi unge dommere kom tættere på hinanden og fik en masse kampe i benene, helt sikkert noget jeg glæder mig til at være en del af igen.”
Malene Hammer:
“Da jeg fredag aften ankom til vores overnatningssted var de fleste andre allerede godt i gang med at skabe sociale relationer og have det sjovt. De var utroligt gode til at få alle med ind i fællesskabet. Jeg kendte kun min lillesøster før stævnet, men kan allerede efter en dag huske navnene på de fleste som var med. Så godt et sammenhold er der, og man kommer så tæt på hinanden efter bare en dag.

Jeg havde før stævnet ikke dømt ældre end U11, men det skulle der hurtigt vendes om på. Jeg startede ud med nogle U11 kampe og endte med at skulle have U15 drenge, som var noget helt andet. Blandt andet fordi denne gang kunne jeg ikke se over dem og fordi det var min første to-dommer kamp.

Jeg var så heldig at få den med Amalie Hammer, som jeg vidste ville hjælpe mig hvis der var nogle ting jeg missede. Jeg var heldig at have Amalie, min søster, da jeg ville have været endnu mere nervøs, hvis det var en fremmed som skulle lære mig op som to- dommer. Jeg trådte ikke nær så meget i karakter i vores U15 kamp, som jeg burde. Efter en time skulle Amalie dømme U13 drenge hvilket også gik lidt hurtigt, og lige inden kampen spurgte hun: “Vil du dømme den med mig?”.

Jeg “hoppede” hurtigt ud og hentede kørt og fløjte. Nu havde jeg prøvet en to- dommer kamp og kunne lige så godt tage en mere for at prøve de ting af Amalie havde sagt, jeg skulle huske.
Denne kamp gik over alt forventning. Jeg fik set en forseelse, som hun ikke så og fik givet mit første gule kort til den aldersgruppe.

Dagen gik meget hurtigt for hvis man ikke dømte kampe, så spiste man med de andre, eller så nogen af de andre dommere dømme deres kampe. Man lærte både af at stå derinde, men lærte også af bare at kigge. Derudover havde vi fået noget konstruktiv kritik efter nogle af kampene, som jeg tog til mig, så meget som jeg kunne.

Jeg har hørt at de i kreds 6 er meget gode til at udvikle nye og unge dommere, og jeg tænkte: “Det er vel ikke meget anderledes end andre steder”, men ganske rigtigt: Der blev sat så meget fokus på, at vi skulle have en fed oplevelse, men også udvikle os så meget som muligt og prøve grænser af.

Jeg var dog kun til stævnet den ene dag, men på trods af det føler jeg, at jeg har fået lige så meget ud af det som de, der var der alle dage. Det var alt i alt en fed oplevelse og børnene var dejlige. Når man mødte dem på gangen, var de vilde efter at stille spørgsmål og have en samtale, hvilket også giver en mere hyggelig stemning. Bare fordi man er dommer betyder det ikke, at vi ikke kan snakke med børnene udenfor banen. Det er vigtigt at holde det adskilt, ligesom privatliv og arbejde.

Jeg vil rigtig gerne med til lignende stævner, hvis bare jeg kan sove i et rum hvor folk ikke snorker. Det er en hård dag hvis man som jeg har ligger på gangen med blot en dyne og to puder under et bord.”

Tak til Amalie og Malene Hammer og de øvrige talentdommere, der viste flaget. Vi glæder os til at følge jer fremover ude i hallerne. Også respekt til de dommerledere fra JHF Kreds 6, der utrætteligt og gang på gang bakker de unge dommere på deres vej frem i rækkerne.

Georg Danielsen: Kort evaluering fra Grindsted GIF – jeg har d.d. været inviteret til evaluering med GGIF der oplyser, at de er superglade for samarbejdet med ungegruppen i JHF kreds 6 og vil med glæde fortsætte samarbejdet næste år og i paretens bemærket har GGIF kun fået positive reaktioner tilbage / så vi ses næste år 😉 tak for indsatsen.

Kommentar