Røde lygter da HKØ holdt ølsmagning og gourmetmiddag på Horsens Golfklub

Af Bjarne Hay, webmaster HKØ
Fotos: Dan Christiansen

Hyggen ved bordene bredte sig hurtigt og snakken gik

Håndbolddommerklubben Østjylland havde fredag den 20. september 2019 indkaldt medlemmer og sponsorer med gæster til en madrundtur til 4 forskellige lande: USA, Mexico, Thailand og Italien.  
Dertil blev der serveret matchende øl fra Den Gyldne Hest i Horsens.
Der var totalt udsolgt med 102 gæster fordelt ved 6 mandsborde.

Arrangementchef Ole Futtrup fra HKØs bestyrelse bød velkommen til de fremmødte gæster og påpegede de vigtige i at vi stadig kan få netværket til at spille i maks. Og derigennem give hinanden gode oplevelser med mad, drikke og masser af hygge.

Herefter præsenterede han de personer der sammen med ham selv skulle få aftenen til forløbe godt. Jonas Østergaard var Amalielund Mads ansigt udadtil denne aften. Med sin humor og præcise informationer var den overordnede styring omkring maden i sikre hænder.

Thor Bukhave Abildgaard, er ikke blot dansk mester i ølsmagning, han er også mester i at fortælle om alverdens øl på en spændende og inspirerende måde. Også her var viden og humør gennemgående temaer.
Thors begejstring for øl smittede, og folk kom i godt humør.
Dan Christiansen sørgede for at der blev taget nogle rigtig gode billeder til hjemmesiden.

Maden var god og der var nok af den. Henrik og Pernille fra Amalielund Mad gav os en på smagsopleveren og det var fint med indlagte pauser, hvor der blev snakket godt ved de enkelte borde. Der blev også tid til at gå lidt rundt og besøge andre borde.

Erik Breinholdt tog ordet og takkede Ole for hans initiativ, og der blev uddelt masser af klapsalver til de personer, der gjorde aftenen hyggelig i netværkets tegn.

Kommentar