Nyt håndbold produkt præsenteret på bageriet i Hatting

Af Bjarne Hay

44 dommere var onsdag den 28. august mødt op til den årlige lovfortolkning på Lantmännen i Hatting. Aftenen bød på den traditionelle regelgennemgang ved en oplagt dommerinstruktør Henning Winther. Der er ikke kommet nye regler i de internationale spilleregler, men der blev præsenteret en nyskabelse i Kreds 6: Kortbanehåndbold.

DSC_7024

Den nyvalgte formand Jacob Hansen bød forsamlingen velkommen, de fleste var selvfølgelig HKØ medlemmer, men der var også tilløbere udefra.

Henning Winther gik på og gennemgik de spørgsmål fra sidste års elektroniske test, der gav størst udfordringer. Publikum blev spurgt og selvom, der var en høj standard i salen, var der enkelte, der ”røg i vandet”.
Der var især fokus på spilleregler, der vedrører målmanden.

Nyskabelsen kortbane- håndbold blev med stor entusiasme gennemgået af Henning, en ting er de regler, der skal spilles efter, et andet er den ånd, de skal forvaltes i. Kortbane håndbold praktiseres i U9 og U11, og det vigtigste er, at børnene får en god oplevelse. Det er ikke elitehåndbold, vi snakker her og kommunikationen mellem spillets voksne parter er vigtig.

Det nye tiltag blev rost fra mange sider, men det er også vigtigt at sige, at det kun er de dommere, der virkelig brænder for det, der bør tilbyde sig.

Reglerne til kortbane håndbold vil hurtigst muligt blive lagt op på hjemmesiden.

Til en sådan samling er der ikke meget at gå forkert af, menuen er og bliver: 2 stykker franskbrød med ost og rullepølse. Kaffe til at skylle ned med, og i dagens anledning var det suppleret med en snegl.

Kreds 6s påsætter Georg Danielsen gik på og fortalte om vigtigheden af at have opdateret Håndoffice op til kvalturneringen og de store stævner, især weekenden den 14.- 15. september bliver stor!

Rigtig god sæson til alle.

no images were found