Mike Thygesen årets dommer, da han gik af som dommerudvalgsformand og overlod posten til Jeff Riegels

Mike Thygesen – afgående dommerudvalgsformand og årets dommer 2022

Sakset fra Kreds 6s hjemmeside:

Så var der vagtskifte i Dommerudvalget i JHF kreds 6 på årets generalforsamling – jeg overlader trygt stafetten til den nye DU-formand Jeff-Henri Eskerod Riegels!
Mange tak for jeres kontinuerlige sparring, som er uundværlig for at kunne udvikle håndbolddommersporten – tak for ris, ros, spark, High fives og de mange store udfordringer vi har været igennem sammen.

Jeg vil forsat være en del af håndbolddommeriet med U-9 som spidskompetence og glæder mig til at møde jer i hallerne! Husk forsat at holde dommerudvalget i ørene – kun ved fælles hjælp kan vi sikre en forsat udvikling af vores fantastiske og verdens bedste hobby – håndbolddommeriet 🙏🤾‍♂️💪🙏Vi ses på de 40 * 20🙏Mike Thygesen U-9 dommer & årets dommer 2021/22👌🤾‍♂️🙏

Jeff Riegels er ny chef for de mange dommere i Kreds 6

Vi leder altid efter den perfekte kamp

Af Torben Løvborg og Bjarne Hay

Da Caroline Schandorff fra Håndbolddommerklubben Østjyllands bestyrelse bad os bidrage til serien “Dommere på vej” sagde vi selvfølgelig straks ja tak. Dåbsattesten siger: Torben Løvborg 53 år og Bjarne Hay 61 år, men vi brænder stadig for håndboldsporten og det sociale her.  Vi har en ambition om at være de bedste i vores højeste række: 3. division herrer, selvom vi ikke altid når det.
Vi har i vores indlæg bl.a. valgt at sætte fokus på følgende temaer: Rutiner, spændingsniveau, progressiv bestrafning, sund fornuft, uro på banen og onelinere.

To dommere, Torben og Bjarne sendt i byen med Spar Nord på brystet: Landsstævne Esbjerg 2013

Vi har ikke facitlisten, men vi er altid i en proces. Vi går efter den perfekte kamp, efter 10 års makkerskab har vi vurderet, at vi har været tæt på 2 gange.
Vi ærgrer os, når vi laver fejl, men vi ved også godt, at der hvor vi udvikler os mest er, når vi fejler, hvis vi vel at mærke reflekterer. Vi lover at der kommer flere fejl!

Hvad skal vi bruge rutiner til?
Det korte svar er at jo mere der er automatiseret omkring den kamp, vi skal dømme, jo flere af de tilbageværende ressourcer kan vi bruge til at dømme den og justere på det taktiske.
De fleste mennesker har det bedst med at tingene i stor udstrækning er som de plejer at være. Vi opbygger gennem rutiner en komfort-zone med plads til personlig udvikling.

Vores rutiner ligger faste med løbende justeringer. Før kampen: Bjarne tjekker begge mål, farlige ting omkring banen og fangnettene.
Torben kontrollerer spillertøj, herunder målmændenes spilletrøjer, så der ikke er sammenfald, han spørger om de spiller 7 mod 6, så vi kan tjekke deres overtrækstrøjer. Hvis de spiller 7 mod 6 forbereder vi os på det og her er der fokus på straffekast ved tomt mål, hvis denne situation opstår. Sker det går vi lige sammen og kommunikerer det ud til hallen.
Vi vil også gerne have et håndklæde i hvert mål.

Læs mere

Ung håndbolddommer fra Skanderborg kom stærkt tilbage efter coronanedlukninger

Af Nicolai Bay Kjellerup og Bjarne Hay

Nicolai Bay Kjellerup er en af vores nye og talentfulde dommere i Kreds 6. Han er lige fyldt 15 år, men tog allerede dommerkort som 13-årig. Hans dommerkarriere har dog i flere omgange været ”lagt ned” på grund af corona. Nicolai holdt ved og kom tilbage på håndboldbanen og den 10. november 2021 fik han sit dommertøj, da hans mentor Dan Christiansen sendte ham videre.

En stolt Nicolai Bay Kjellerup viser sit nye dommertøj frem i Egebjerg Hallen

Nicolai er en aktiv 15-årig, der har spillet meget fodbold og været håndboldtræner, men nu er det håndbolden i Skanderborg, der fylder. Han spiller 5 gange om ugen og dømmer i weekenden.

Den unge talentfulde dommer er gået uimponeret til de opgaver han har fået.
– Jeg har altid ment, at det var sejt at dømme. Dertil vidste jeg, at der var, er mangel på dommere og tænkte på, hvor forfærdeligt det vil være, hvis der ikke er en dommer til mine egne kampe.

Læs mere

Solgt hus hos Estate, Michael Jessen giver sponsorkroner til HKØ

I forbindelse med et medlemssalg af hus gennem Estate på Strandkærvej 20B i Horsens har ejendomsmæler Michael Jessen endnu en gang støttet Håndbolddommerklubben Østjylland med vigtige sponsorkroner og dermed kraftigt støttet arbejdet med at dygtiggøre de østjyske håndbolddommere.

Støt vores mange faste sponsorer, de gør en stor forskel for os.

Her kan du linke til: Estate på Strandkærvejs meget besøgte hjemmeside: Link her

Dana- ure støtter fortsat Håndbolddommerklubben

Scoringskort skal der til når der dømmes håndboldkampe så advarsler og udvisninger kan blive bogført korrekt. HKØ har sponseret af Dana- ure modtaget en større sending af slagsen, så bestrafningerne kan blive bogført korrekt de næste mange år.

Dana- ure har gennem en del år støttet håndbolddommer- sporten i det østjyske, så der kommer veluddannede dommere til alle håndboldkampe.
TAK FOR STØTTEN TIL DANA- URE og du kan linke til Festina Danmarks hjemmeside: HER

Kort generalforsamling og meget hygge da HKØ skiftede formand på Bjerre Kro

Formand Jakob Hansen bød de 35 fremmødte dommere velkommen til den forsinkede generalforsamling på Bjerre Kro

Generalforsamlingen anno 2021 blev holdt fredag den 3. september i fine rammer, da Håndbolddommerklubben Østjylland endelig kunne invitere 35 dommere indenfor til den årlige generalforsamling. Henrik Bak blev valgt til ny formand.
Ole Futtrup og Bjarne Hay blev hædret for deres indsats gennem 40 år.

Af assisterende webmaster Kasper Commerou Pedersen

Formand Jakob Hansen bød velkommen til de fremmødte dommere og det var ikke overraskende at bestyrelsen pegede på Leif Andersen som dirigent og han blev valgt.
Leif takkede for valget og tilføjede lidt kækt, at det havde han også regnet med.

Læs mere

25 dommere kom i fart igen til den årlige kredsdommer løbetest anno 2021

Bjarke, Henrik og Hannibal, som altid, trimmede og klar til årets kredsdommertest i Gedved Hallen.

På trods af flere “konfirmationsafbud” var der 25 kredsdommere, der kom igennem sensommerens løbetest på Gedved Hallens gulv lørdag den 28. august.
2. afdeling foregik i cafeteriet, hvor dommerudvalget informerede om den kommende sæson.

Af Bjarne Hay

Stemningen var rigtig god, da dommerne ankom lige før kl. 10.00. Der blev hilst på dommerkollegerne og efter en lynomklædning og en let gang opvarmning, blev løbebåndet aktiveret og “godstoget” satte i gang i en bred linje.

Læs mere

35 dommere mødte op til opstartsmøde i vante rammer i Gedved

Så er der samling på tropperne igen, der skal bankes rust af inden sæsonstarten!

Tingene var helt normaliseret i forhold til de mange corona restriktioner der har været, da der onsdag den 25. august blev afholdt det obligatoriske opstartsmøde i Håndbolddommerklubben Østjyllands regi på vores normale hjemmebane i Gedved Hallens cafeteria.

Af Bjarne Hay

Ole Futtrup bød velkommen på HKØs vegne og Henning Winther gik på med lovfortolkningen og de mange temaer, der var sat på programmet til dette års møde.
Han opfordrede som det første alle til at læse regelbogen mindst 1 gang om året og gerne mere.
Den gik vist rent ind hos de fremmødte dommere. Og for en god ordens skyld er der linket til spillereglerne: HER

Læs mere

Løbetest Lørdag d.18.09.21

Hej Alle

Vi er meget tæt på sæson opstart, dermed skal vi have løbetesten afviklet for G2 dommer
Vi ønsker også at se unge gruppen til testen, men ALLE er meget velkommen.

Vi løber i Gedved Hallen: Lørdag D.18.09.21 kl. 10.00 omklædt

Der vil være en repræsentant fra DU

Der vil være retest Lørdag d. 25.09.21 Samme tid og sted

Husk tilmelding foregår via håndoffice

PS Husk Breddedommertesten 2021

Info vedrørende vedrørende løbetest med krav: HER