Samarbejde mellem Kreds 5 og Kreds 6 omkring talentfuldt dommerpar

Af Bjarne Hay, webmaster Håndbolddommerklubben Østjylland

Århus dommeren Stine Bøttern og Horsens dommeren Caroline Schandorf startede deres samarbejde på håndboldbanen søndag den 3. februar i Stilling Hallen, hvor de dømte serie 1 herrer kampen mellem Stilling IF og HT 87. Deres udvikler og mentor Ole Futtrup sørgede for den udviklingen efter kampen. Den gik fint og processen er nu i gang.

DSC_5999

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stine Bøttern og Caroline Schandorf klar til kamp i Stilling

Efterfølgende er det meningen, at de skal have kampe både i Kreds 5 og Kreds 6 med kampe i serie 1 herrer, 3. division damer og ungdomskampe som gruppe 0 dommere.

Dommerudvalgsformand i Kreds 6 Mike Thygesen og webmasteren skulle dømme den efterfølgende serie 2 herrer kamp, og vi lagde vejen forbi hallen lidt før for at hilse på de to dommere før deres fælles debut.

Begge dommere har store forventninger til samarbejdet, og de glæder sig til at dømme fast med en ligeværdig makker,da de har begge dømt med forskellige makkere over en periode.
Ambitionerne er store, men de er begge klar til at yde det, der skal til både på banen og i lige så stor grad uden for de 20 x 40.

Stine Bøttern er 21 år og kommer fra Sjælland, men er nu flyttet til Århus, hvor hun læser til kemiingeniør. Hun har dømt i 6 år.
Caroline Schandorf er 20 år og læser psykologi i Århus, hun har dømt i halvandet år og er bestyrelsesmedlem i Håndbolddommerklubben Østjylland, hvor hun arbejder med de unge dommere.Henrik Hansen, der tidligere har udviklet Caroline Schandorf dukkede også op som tilskuer. Dejligt når dommere møder hinanden i hallerne og bakker hinanden op.

HKØ ønsker Stine og Caroline held og lykke med deres dommerkarriere og håber andre haller vi tage lige så godt imod dem som Stilling Hallen gjorde denne første søndag i februar.

DSC_6005

Kommentar