Mike Thygesen ny dommerudvalgsformand i Kreds 6

Håndbolddommerklubben Østjyllands formand Mike Thygesen er konstitueret som ny dommerudvalgsformand i Kreds 6 efter, at den afgåede formand Henrik Mouritsen har valgt at forlade posten efter mere end 6 år. Han vil nu koncentrere sig om arbejdet i DHFs Breddedommerudvalg samt i DHFs Beach Handball Udvalg. Han har ligeledes arbejdsopgaver under VM i Danmark til januar. Næstformand Ole Futtrup afløser Mike Thygesen som formand i HKØ.

_DSC0069-1

 

 

 

 

 

 

 Mike Thygesen – ny DU formand

Mike har sendt følgende information rundt til HKØs medlemmer:

Kære HKØ’er:

Efter at jeg har overtaget formandsposten i DU er jeg desværre nødsaget til at forlade formandsposten i HKØ. 
Dette sker idag den 21. december, hvor Ole Futtrup overtager hvervet i HKØ.

Iflg. vores vedtægter 5.2 overtager næstformanden formandsskabet indtil næste generalforsamling, og der indkaldes en af suppleanterne.

Jeg er helt tryg ved at bestyrelsen i HKØ fortsat vil kæmpe for, at dommerne har de bedst mulige vilkår for at kunne løse opgaverne både på og uden for de 20 x 40.
Jeg fortsætter naturligvis som menigt medlem af af HKØ og glæder mig til det fremtidige samarbejde med jer alle.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, er I velkommen til at ringe.

Glædelig jul og godt Nytår til dig og din familie.

Mike Thygesen

JHF kreds 6s formand Palle Bækby har udsendt en pressemeddelelse vedrørende Mikes tiltrædelse: Udvalgsnyt JHF kreds 6 – DU – dommerudvalget

Kommentar