50.000 kr. til dommerprojekt for nye unge håndbolddommere

Spar Nord Fonden donerer 50.000 kroner til Jydsk Håndbold Forbund Kreds 6. Donationen skal gå til etablering af et 3-årigt dommerprojekt for nye unge håndbolddommere.

Med en donation på 50.000 kroner fra Spar Nord Fonden søger Jydsk Håndbold Forbund Kreds 6 at etablere et nyt dommerprojekt for unge håndbolddommere, hvor der vil blive fokuseret på at skabe sammenhold og fællesskab gennem etablering af et stærkt netværk.

– Vi er utroligt glade for den økonomiske opbakning til det nye dommerprojekt fra Spar Nord Fonden. Vores hensigt er at samle unge dommere igennem sæsonen til blandt andet løbetest, regellæring, oplæg og sociale arrangementer. Vi vil udvikle og lære dem hvordan man leder håndboldkampe – give dem en ballast for livet, der også kan bruges udenfor håndboldbanen, fortæller Mike Thygesen, Formand for Sponsorudvalget.

Link til hele artiklen fra Spar Nords hjemmeside: HER

Kilde: Spar Nords hjemmeside

Mange af Håndbolddommerklubben Østjyllands talenter har genne tiden deltaget i Kreds 6s store arbejde med fremtidens dommere