Vi leder altid efter den perfekte kamp

Af Torben Løvborg og Bjarne Hay

Da Caroline Schandorff fra Håndbolddommerklubben Østjyllands bestyrelse bad os bidrage til serien “Dommere på vej” sagde vi selvfølgelig straks ja tak. Dåbsattesten siger: Torben Løvborg 53 år og Bjarne Hay 61 år, men vi brænder stadig for håndboldsporten og det sociale her.  Vi har en ambition om at være de bedste i vores højeste række: 3. division herrer, selvom vi ikke altid når det.
Vi har i vores indlæg bl.a. valgt at sætte fokus på følgende temaer: Rutiner, spændingsniveau, progressiv bestrafning, sund fornuft, uro på banen og onelinere.

To dommere, Torben og Bjarne sendt i byen med Spar Nord på brystet: Landsstævne Esbjerg 2013

Vi har ikke facitlisten, men vi er altid i en proces. Vi går efter den perfekte kamp, efter 10 års makkerskab har vi vurderet, at vi har været tæt på 2 gange.
Vi ærgrer os, når vi laver fejl, men vi ved også godt, at der hvor vi udvikler os mest er, når vi fejler, hvis vi vel at mærke reflekterer. Vi lover at der kommer flere fejl!

Hvad skal vi bruge rutiner til?
Det korte svar er at jo mere der er automatiseret omkring den kamp, vi skal dømme, jo flere af de tilbageværende ressourcer kan vi bruge til at dømme den og justere på det taktiske.
De fleste mennesker har det bedst med at tingene i stor udstrækning er som de plejer at være. Vi opbygger gennem rutiner en komfort-zone med plads til personlig udvikling.

Vores rutiner ligger faste med løbende justeringer. Før kampen: Bjarne tjekker begge mål, farlige ting omkring banen og fangnettene.
Torben kontrollerer spillertøj, herunder målmændenes spilletrøjer, så der ikke er sammenfald, han spørger om de spiller 7 mod 6, så vi kan tjekke deres overtrækstrøjer. Hvis de spiller 7 mod 6 forbereder vi os på det og her er der fokus på straffekast ved tomt mål, hvis denne situation opstår. Sker det går vi lige sammen og kommunikerer det ud til hallen.
Vi vil også gerne have et håndklæde i hvert mål.

Ved kampe på højere niveau har vi ved ankomsten til hallen tjekket, om der er 12 stole til hvert hold, og bedt om det antal hvis de ikke er der. Stolene starter ved coachningzonen 3,5 meter fra midten og går ned mod baglinjen.

Vi hilser på de to holds officials, og tjekker om tidtager og sekretær har styr på det. Det er basis, at de altid noterer bestrafninger.
10 minutter før kampstart trækker vi lod og finder to egnede bolde.
Det er altid Bjarne der fløjter op i begge halvlege.

Ovenstående er en god blanding af mental opladning og signalværdien i, at vi viser vores omgivelser, at vi er forberedte herunder tager styringen med det samme.
Man kan ikke “vinde” en kamp som dommere før der er fløjtet op, men man kan lave et “mindset”, der gør dig klar og tydeligt signalerer dette til dine omgivelser. 
Når vi har overstået hilsepligten efter kampen, bliver vi stående på midten, og hvis trænerne eller spillerne kommer hen for at snakke, kommer de ind i “vores område”, de er gæster. Er de utilfredse, giver vi dem en forklaring, og sørger også for at lytte meget. Vi kan også på finde at sige: “Tak for input, det tager vi med til senere brug”. Har de brug for indrømmelser, er vi her åbne.
Vi vil gerne kunne møde dem med en god dialog næste gang.

Spændingsniveau
Vær bevidst om, at hvis dit spændingsniveau kommer for højt op, laver du flere fejl.
Så vis engagement og løb klogt, men tænk  over, hvordan du i løbet af en kamp, får pulsen lidt ned, så du sammen med din makker kan træffe de rigtige beslutninger.
Altså når banedommeren dømmer kendelserne ude på banen, kan måldommeren koncentrere sig om stregen og forberede sig til han skal være banedommer.
Man kan så stå på baglinjen og tænke på hvilke spillere, der er bestraffet og samtidigt læse spillet.

Selvom vi er meget rutinerede, er arbejdsfordelingen altid et indsatsområde og vi har udover det altid 3- 4 andre indsatsområder som varierer. Bjarne er dårlig til at vise forvarselstegnet, derfor hjælper Torben nede fra baglinjen med sit kropssprog eller verbalt.

Det kan også være svært at tælle til 6 afleveringer, så tæl højt for dig selv. Bliver der dømt frikast under et forvarselstegn, virker det tillidsskabende at fortælle holdene, hvor mange afleveringer, der er brugt. 

Progressiv bestrafning, en del af dit dommer- DNA:
Send fra kampens start nogle klare signaler om, hvad I vil tillade og lige så vigtigt ikke tillade.
Her er det super vigtigt, hvordan tingene kommunikeres ud.
Brug dit kropssprog til at markere at der er udvisning for skub og vis med din hånd hvis slaget sidder i ansigtet. Sæt ord på overfor spillerne, hvis det giver mening. Selvfølgelig: Alt i den rette dosering.

Når I dømmer: Snak de forskellige kriterier for progressiv bestrafning igennem: Position, kropsdel, dynamik og effekt og intensiteten i forbindelse med disse.
Sæt også disse begreber i spil, når I mødes under kampen i forbindelse med afbrydelser.

Spillerne har vænnet sig til skal- udvisningerne, så brug dem når de skal gives.  Det er kun de der fremstiller isposer, der synes at et skub i fart er fedt.
Torben uddelte for nyligt den første 2 minutters udvisning for et skub i fart efter 23 sekunder. Målmanden til den udviste spiller konstaterede tørt med et skulende blik: “De bliver sgu’ en lang kamp den her”.
Med den kommentar smed han alle fordelene over til os. Det var let at svare ham: “Det kan godt være”, men nu ved I da, hvordan vi dømmer”! Han blev ikke sur på os, men slappede af fordi vi gennem kampen holdt linjen.

Dette hænger fint sammen med den formaning  vi gennem flere år har fået fra en af de mest rutinerede kredsudviklere: “Det vi lover spillerne, holder vi naturligvis”.

Hvis en slagter arbejder med sløve knive og ikke har styr på, hvornår de forskellige knive skal bruges bliver den vare, der skal præsenteres ikke i orden og uanset hvor god slagteren er til at snakke for sig, hopper kunderne ikke på den.

Sund fornuft
Man kan selvfølgelig ikke dømme håndboldkampe uden at bruge sin sunde fornuft. 

Regel 19. 1 er en dansk særregel, den står sidst i spillereglerne, men den er vigtig:
“Dommerne, observatøren, sekretæren og tidtageren, holdofficials og spillerne er forpligtet til at have et grundigt kendskab til spillereglerne og at anvende dem i en sportslig ånd og på en sportslig måde”.
Det oser sgu’ da af sund fornuft.

Lad være med at gå og finde små nuancer i dine kendelser, der skal dømmes ens i begge ender. Selvom vi har regelbogen skal reglerne selvfølgelig forvaltes i en kontekst, hvor vi også stiller spørgsmålet: “Var det en klog kendelse”? Kunne kampen bære antallet af udvisninger? Kald det at “læse mellem linjerne” i regelbogen!
Hvis vi dømmer alt vi ser, fløjter vi en kamp totalt i stykker. 

Uro på banen
Få fat i dem der konstant “brækker” i spillet eller vil prøve at styre dommerne.
Hvis det giver mening: Løb forbi bænken for at høre om det er der uroen kommer fra. Så kan man gribe ind i rette tid. Tag tidligt fat i de spillere der brokker sig ellers forstår de det ikke, når man alt for sent begynder at straffe dem.

Den holder ikke den der med at sige, at man ikke hører om der kommer brok fra bænken: Hvis uroen forplanter sig fra bænken til spillerne er du på vej til at tabe kampen på gulvet.
Luk det ned, du har redskaberne. Sæt bare ord på: “DU får en advarsel, vi synes uroen kommer her fra bænken, det er usportsligt”. Hvis man citerer fra spillereglerne vil det oftest virke konfliktdæmpende.

Kan man dømme sig i form?
Vi skal pille os selv ned med lidt selvironi en gang imellem. Igen sund fornuft! I skrivende stund har vi snakket om, at vi skal styrke vores kondition og varme noget bedre op. Man skal være fysisk klar fra kampens start, da det samtidig styrker ens mentale tilstand.

Fint at dømme meget, der er jo mange gode kampe, men husk den grundlæggende træning skabes uden for banen gennem fornuftig fysisk træning. Kan man da ikke forbedre sin kondition, når man dømmer mange kampe?
Ikke nok, man konditionstræner når man ligger i pulszonen mellem 140 og 160 pulsslag pr. minut. Det gør man sjældent som dommer ret længe i en håndboldkamp.

Vi dømmer ikke med headset, som de andre i vores gruppe gør. Det er en god ting at bruge, hvis man lærer at anvende det rigtigt. Vi er nok også af den gamle skole og synes lidt ro er rart.
Hvis vi ikke er tilfredse med hinandens kendelser, viser vi med vores kropssprog, at vi synes der er “slinger”. Vi snakker så sammen ved næste afbrydelse, og noget kan vente til pausen eller efter kampen. 

Man kan også gå for hårdt til hinanden, vi har tidligere stresset hinanden for meget, når der kom skæve kendelser. Det er her vigtigt også at hjælpe makkeren tilbage med de værktøjer man har. Igen: ros hinanden når tingene lykkes.
Vi ved godt, at vi bliver lidt selvfede en gang imellem, men man skal også huske at fejre sine succeser.  

Vores bedste fejl
Nej vi er ikke superdommere for vi går også og laver nogle dumme fejl.
Det er en del af gamet, indrøm det og kom videre. 

Alle dommere kender følelsen af at have en kamp, hvor man mangler rytme, og man føler spillerne er umulige. Efterfølgende har man svært ved at evaluere kampen, og der er ikke sejrsstemning i dommeromklædningen. “Vi skulle have taget noget hårdere ved”, men fik det ikke gjort. Eller vi gik for hårdt til dem! Processen er i gang, og vi står stærkere næste gang.

Alt er en balance: Man lærer rigtig meget i modvind, men lad det være klart: Ingen dommere skal svines til i hallerne og opleve personlige angreb, vi har regelsættet hvis det sker – brug det og dommerudvalget eller din dommerklub, dækker din ryg. Vær åben, snak med andre og få en god sparring her. 

Til det første klubmøde i Spar Nord i 2007 gæstede den tidligere ligadommer Ejnar Kristensen HKØ med sit foredrag: “Mine 40 bedste fejl”, det havde til formål at få dommernes parader ned og styrke kommunikationen med spillets parter i øjenhøjde. Med til historien hører også at Ejnar kunne være en rigtig hård hund, hvis spillerne blev for stygge.

Vi har også glemt at vende spillet i en kamp i år,  da vi gav en træner en advarsel, da spillet var i gang og hans hold havde bolden. Holdene reagerede ikke, men da spillet igen kørte, vidste vi at den var gal!
Vi skulle have hjulpet hinanden med at dømme det rigtige, i stedet for at “feje det ind under halgulvet”.
Vi kan underholde med endnu flere fejl og gør det gerne i festligt lag.

Et mindset til at lave færre fejl
Det er menneskeligt at fejle, lad os endelig holde fast i det, men her er vores bud på hvordan man kan minimere fejl.
Da vi var helt unge dommere sagde en daværende topdommer og udvikler fra Silkeborg, at man altid skal forvente de værste i alle situationer.

I et hurtigt opløb forvent et groft skub, så spilleren ryger i gulvet, og vi skal give det røde kort. Når ikke sker er det let at nedjustere. Din hjerne var i alarmberedskab og forberedt på det værste.
Et andet eksempel kan være, at når der er straffekast skal du altid tænke, at nu smadrer kasteren bolden i ansigtet på målmanden til et rødt kort.

En anden fejlkilde er dommerens placering. Skift mellem bredde og dybde i dit løb.
Hvis der er mange skub skal du søge en placering i bredden, hvor du kan se dem. Tilpas din placering til det du forventer sker.

Onelinere
Under en kredsdommersamling for nogle år siden mødte vi coachen  Mik Bechmann, der lærte os om konflikthåndtering. Vi tog et vigtigt redskab med som vi har brugt lige siden: “ONELINERE”.

Onelinere er små sætninger, der gentages når man er på vej til en konfliktoptrapning og tingene er ved at udvikle sig til en diskussion i stedet for dialog.
Eksempler på disse kan være: “Jeg hører hvad du siger, men vi skal videre”.
“Straffekast, jeg er ikke i tvivl”.
En oneliner kan med lidt held gentages op til tre gange efter hinanden og spilleren opgiver herefter at optrappe konflikten. 

På et tidspunkt tog det lidt overhånd med vores onelinere. En af vores udviklere argumenterede for at onelinere er en del af en progressiv kommunikation. Han syntes at Bjarne lidt for hurtigt gik på onelinere og i den forbindelse kom til at virke lidt sur.

Start med at kommunikere sagligt med spillerne og når konflikten spidser til: “Nok er nok”  eller når vi er fyldt op, hiver vi en oneliner frem, alt efter situationen.

Så hav altid 10 onelinere på lager, så kommer du ikke ud af din komfortzone, når du er presset i kommunikationen med spillets parter.

Nogle spillere tror de skal have en forklaring på alt, det skal de ikke. En dommer er altid i sin gode ret til at sige: “Jeg vil gerne lige koncentrere mig om spillet, du må komme i pausen eller efter kampen”.

Epilog
Hver dommer skal finde sine egne ben at stå på i forhold til den person, man er og hvad der virker for en. Vi er ikke ude på at lave Torben- og Bjarne- kloner. 

Nogle vil måske være uenige med os i noget af det, vi har skrevet, fint nok. Vi bøjer os gerne, hvis noget andet giver mere mening. Håndboldspillet herunder spillereglerne udvikles. Vi håber fortsat på at udvikle os, for:
Den der er færdigudviklet, er mere færdig end udviklet.

God jul og god kamp, vi ses.