Jakob Hansen når slutspillet i ligaen for første gang.

Stort tillykke til HKØs formand og Kreds 6 dommeren Jakob Falkenberg Hansen med nomineringen til damernes og herrernes slutspil 2020- 21, hvor han skal dømme sammen med makkeren Henrik G. Nielsen.

Link til dommere i slutspillet: HER

Jakob Hansen tog dommerkort som 15 årige i 2001 og han har været ligadommer siden 2013 og er nu klar til sit første slutspil.

Jakob er 34 år og en erfaren ligadommer. Han har tidligere dømt i øverste række med Thomas Kalisz Nielsen, Kasper Kolstrup Møller og Daniel Møller.

Hjemmesiden har talt med den nybagte slutspilsdommer, og han er naturligvis meget glad på dommeparrets vegne.

-Vi har haft en god og stabil sæson med et højt bundniveau og et topniveau, der har været højere end sidste sæson. Jeg må dog også erkende, at det kræver held at ramme de rigtige kampe, og det føler jeg, vi har gjort, siger Jakob Hansen.

-Vi har i år ikke lagt skul på, at vi gerne vil med i vores første slutspil, hvor det bliver sjovt og det lykkedes heldigvis, erkender han.

Jakob og Henriks næste opgave bliver onsdag den 17. marts, hvor de skal dømme kampen i HTH ligaen mellem Lemvig Thyborøn og TTH. Det er en kamp Jakob erkender, at de skal have fuld fokus på midt i glæden over slutspilsdrømmene.

HKØs hjemmeside ønsker de to dommere held og lykke i slutspillet, og vi glæder os til at følge dem i de kommende TV- kampe.