Bjerre Kro: Færdig fest til fair pris

Håndbolddommerklubben Østjylland er glade for, at Bjerre Kro har forlænget sit sponsorat med os, så vi får mulighed for at styrke arbejdet med vores unge dommere i klubben.

Af Bjarne Hay, webmaster Håndbolddommerklubben Østjylland

Gennem 300 år har kroen beværtet de mange rejsende der kom forbi og i dag er den kendt som et godt spisested

HKØ har tidligere i år henlagt vores årlige udviklermøde til kroen ligesom den ved flere lejligheder har leveret mad til vores arrangementer.

Håndbolddommerklubben Østjyllands 50 års jubilæum blev afholdt på Bjerre Kro fredag den 8. september 2017

Nedenfor har vi “sakset” lidt fra kroens hjemmeside: Link: HER

I mere end 20 år har kromanden Niels Gerdsen taget sig godt af de mange gæster, der har lagt vejen forbi Bjerre Kro.

Kroen er beliggende på den gamle Herredsvej mellem Horsens og Juelsminde. Den blev kongelig privilegeret i 1850, men dens historie er langt ældre. Gennem mindst 300 år har kroen beværtet trætte rejsende, ikke blot fordi den lå ved vejen, men også fordi den var kendt som et godt spisested.

​Bjerre Kro er også i dag kendt for sin lækre mad – og oksestegen er nærmest blevet en egnsret.

​Niels’ søn Rasmus er blevet køkkenchef i kroens køkken. På denne måde er næste generation kommet ind i billedet. Han skal være med til at føre kroen videre i samme ånd som sin far, der altid skaber trygge rammer for de mange gæster.

Selskaber
Vi har mange selskaber i løbet af et år, og vores gæster vender ofte tilbage. De roser værterne for den gode service til en overkommelig pris.
Vi kalder det: “Færdig fest til fair pris.”​