Nye dommere på vej, oktober 2020: Max Ifversen

Midt i en coronatid, hvor sæsonen indtil videre er udsat til den 16. oktober, vil vi på HKØs hjemmeside gerne supplere med lidt læsestof i ventetiden. Max Harpøth Ifversen har sagt ja til at medvirke i vores serie: Nye dommere på vej. Han er student og 20 år og har været dommer i 3 år, er nyoprykket serie 1- dommer og en del af kredsens ungegruppe.

Af Max Ifversen og Bjarne Hay

Max bor i Gedved og er ud af en sportsglad familie, der er meget aktiv.
Mor Lene er selv håndbolddommer, far John er fodboldtræner og de to yngre søskende Mia på 18 år og Malou på 12 år, dyrker masser af boldspil. Max har siden han var 5 år dyrket sport med afsæt i gymnastikken, det var dog ikke det der ham fik over i håndbolddommerverdenen.

Dårlig taber kom på efterskole og blev inspireret til at blive håndbolddommer
-Det der fik gang i tingene, og senere hen fik mig til at tage beslutningen om at blive dommer var, at jeg begyndte til fodbold som femårig, og året efter startede til håndbold ude i Gedved IF, siger Max.

Holdsporten passede ham bedre fordi han nu kunne konkurrere med andre samtidig med, at han var en del af et hold. Humøret var her altid i top, når han vandt og mindre godt, når han tabte.

-Jeg kunne ikke lige tåle at tabe, men jeg kan sige med sikkerhed, at det er blevet bedre gennem årene, jeg føler jeg har udviklet et gåpåmod ved, at vi har kæmpet os til point mod de svære modstandere, påpeger han.

Max har også spillet volleyball og har gået til dans med sin mor. I starten syntes kammeraterne, at det med at gå til dans med ens egen mor var lidt mærkeligt, men på den lange bane gav det respekt, husker han.

Dommerbesøg på efterskolen startede interessen for dommergerningen
Lysten til at dømme håndbold startede på Hellebjerg Idrætsefterskole i Juelsminde, hvor han gik på håndboldlinjen. Efterskolen havde besøg af de to Kreds 6 dommere: Camilla Piekarski og Michael Jakobsen.

-Der var der et oplæg fra Camilla og Michael, som fortalte, at man kunne finde en anden dimension i selve spillet som dommer, samt at man ville komme på forkant med reglerne. Derudover sagde de, at det var en god måde at tjene lidt penge på, husker Max.

Han fik ikke gjort mere ved det på efterskolen, men i 2017 blev han beachdommer sammen med sin mor og søster og det gav blod på tanden, da han begyndte at dømme beachhåndbold.

-Så jeg fik snakket med min mor, som var også var håndbolddommer dengang, og hun har præget mig i den retning. Hun hjalp mig med at melde mig til et regelkursus, hvor der både var dommeraspiranter og trænere, som var interesseret i håndbold, siger han.

Henning Winther var instruktør og klar med den helt store regelgennemgang med efterfølgende praktisk dommergerning.

-Jeg var begejstret for at få fløjten i munden i hallen under den praktiske del, og efter denne satte vi os ind igen, og der blev vist nogle videoer af situationer fra en håndboldkamp, og dette var nok min favorit del, da man fik muligheden for at se kampsituationer og derefter snakke om dem.

Han understreger dog også, at det var dejligt med pauserne, bl.a. fordi man fik mulighed for at lære de andre aspiranter at kende og snakke håndbold med dem.

Nervøs dommer fik klar besked fra vejleder: ”Du kan godt”
-Min første kampe var ikke mere end 2 dage efter, at jeg havde været på regelkursusset. Jeg skulle have en U 11 pige C kamp i Grindsted til Grindsted Cup. Og der stod jeg foran hallen. Jeg kunne mærke, det løb koldt ned ad nakken på mig, mens gåsehud poppede frem og jeg begyndte at svede lidt, siger han.

Heldigvis kom vejlederen til undsætning og fik Max beroliget med ordene: ”Du kan godt”. Sommerfuglene i maven forsvandt ikke helt, men det hele faldt dog lidt på plads, da en af trænerne efter kampen kom med Max’ første kompliment som håndbolddommer: ”Godt dømt dommer”, lige efter fulgte en forælder på samme positive måde.

-Det betød vildt meget, da det er på det tidspunkt, at jeg følte, at jeg for alvor var blevet dommer, jeg var blevet anerkendt. Der var også ros fra vejlederen, men der var ting der skulle forbedres, idet der skulle arbejdes med at få fløjten op til munden og fløjte, når der skulle tages stilling. Der blev også snakket skridt, straffe, frikast, progressiv bestrafning og om at søge de rigtige vinkler på banen, husker Max.

Havde brug for pause, men ungegruppen lokkede Max tilbage
Han var lige startet i gymnasiet og havde brug for en pause fra dommergerningen. Det blev til 3 måneder uden gule og røde kort i lommen, men det afgørende for at han startede igen var, at han blev tilbudt en plads i Kreds 6s ungegruppe, der lokkede med ungdomsstævner med overnatninger og masser af socialt samvær. Der var også en gruppe af vejledere og mentorer, der var klar til at coache de unge dommere.
Det var her han for alvor kom til at arbejde med ildsjælene Michael Jakobsen, Caroline Schandorf og Christian Nikolajsen.

Det sociale aspekt i ungegruppen betyder rigtig meget for Max:

-Jeg kan stadig huske det, der var Mikkel Steen-Andersen, Caroline Andersen, Thomas Veber, Christoffer Astrup, Martin Berker, Magnus Rasmussen og m.fl. og jeg fik jeg et gensyn med Michael og Camilla. Det var først her jeg virkelig fik lysten til at dømme håndbold. Jeg glæder mig også hvert år til både det obligatoriske møde (OB-mødet), generalforsamling og andre sammenkomster, som kan være dommerrelateret eller hyggebaseret, påpeger Max.

Vejledere og mentorer gjorde en forskel på vejen
Undervejs var det lidt svært at forlade mine to vigtige vejledere: Bjarke Søndergaard og Per Fischer, men jeg vænnede mig hurtigt til at møde nye mentorer, som delte deres erfaringer med mig, og desto flere kampe jeg fik, desto bedre blev jeg til at føre fløjten til munden og fløjte. Men selvom om jeg er blevet bedre, står der stadig først i min notesbog: ”Fløjt for satan, du har jo ret.”, erkender han

Ved ungestævnerne stiftede han bekendtskab med 2 dommersystemet.

-Henrik Hansen, Michael Jakobsen og Rene Søndergaard udbyggede min fornemmelse for lederskab og kommunikation på banen da jeg skulle være 2- dommer. Der blev snakket færre fløjt, og at der kan flyttes mennesker med smil. En U13 finale med Thomas Troelsen var et højdepunkt, husker Max.

-Og den makker jeg har nu er Martin Berker, som også er talentdommer, dog har han dømt i lidt længere tid end mig, men han er kun et år ældre end mig, og han giver mig nogle gode råd, som han har lært, og så har vi begge mulighed for at lære noget nyt, når der er en vejleder eller en mentor på, siger han.

Rutiner og refleksion gør Max til en bedre dommer
Max Ifversen har indset, at det som dommer er vigtigt at arbejde med en masse rutiner, indtil tingene begynder at bliver automatiseret.

-Og før en kamp med en makker eller bare en enedommerkamp, så kan jeg godt lide at tjekke min dommertaske en ekstra gang, selvom jeg ved, at jeg aldrig tømmer den udover, når mit tøj skal vaskes. Jeg har prøvet at glemme mine dommershorts en gang før, men heldigvis ikke andet, indrømmer han.

Han forsøger at genspille genspille den sidste kamp, han har været ude at dømme, for at give sig selv tre ting han skal have fokus på til den næste kamp.

-Hvis jeg ved, at det er en kamp med højt tempo, så plejer jeg at kigge på holdenes stilling i puljen, og hvordan deres tidligere kampe har udfoldet sig resultatmæssigt, en kamp kan allerede være meget intens før spillerne overhovedet, har fået tøj på, og som dommer er det smartest at være forbedret på det, så man ikke lige pludselig står med ”bukserne ned” fordi man er overrasket over intensiteten.
Og en anden forberedelse jeg gør, og som min mor Lene har lært mig er, at jeg tjekker, hvilken dommer, der dømmer i hallen før mig og efter mig, så man kender navnene og kan tage kontakt på en personlig måde, siger Max.

Bruger de samme strategier som lærervikar og håndbolddommer
Max Ifversen holder pause fra studierne med et job som lærervikar på Østbirk Skole og han synes at han kan se lighederne mellem at være håndbolddommer og lærervikar. Han mener at de første 5 minutter er afgørende for, om man får styr på tingene og bliver en leder, der aftvinger respekt.

Et fast blik, en hævnet stemme og en hurtig, men fair beslutning kan underbygge din autoritet. Man kan guide spillere og elever med en kort og præcis forklaring understøttet af din personlighed, mener han.

Når han går ind i hallen, er det vigtigt at lægge mærke til spillernes humør, hallens stemning og evt. deres fysiske formåen. Mange af de samme teknikker kan bruges i klasselokalet, har Max erkendt

Fritiden bruges også til fodbold i Østbirk og han træner i et motionscenter.
Til den obligatoriske løbetest løber han langt mere end de fastsatte testkrav.

Har mødt mange dommerkollegaer, der har givet mig rigtig meget.
-Og efter jeg begyndte, som todommer har jeg været meget ude med Henrik Hansen, hvor Ole Futtrup har været observatør, og guidet mig, så jeg kunne blive en bedre to- dommer. Der var fokus på ledelse, kampafvikling i form af salg af kendelser og kommunikation mellem mig og spillets parter.
Oles ynglingsudtryk er: ”Hvem er vaneforbryderen, fordi ham skal vi have fat på”, og så bliver kampen legende let”.
Derudover så har han været ude og dømme med Henrik Mikkonen, som hjalp ham med at finde lidt mere ro i kroppen som måldommer.

-Så har vi i ungegruppen også været ude at observere en lokal kamp, hvor Henrik Hansen og Bjarne Hay dømte, og de unge fik bagefter muligheden for at snakke med dommerne om deres kendelser. Vi blev introduceret for begrebet ”den kloge kendelse”, som ikke altid er den efter bogen, men den der giver mening i situationen samt dømning af analoge hændelser dvs. nogenlunde ens situationer som skal straffes ens i begge ender.

-Jeg har jeg også haft muligheden for at observere og været med på en lytter med ligadommerne Jonas Primdahl, Lasse Wahlstrøm og Karl Johan Pontoppidan Thygesen, når de har været ude at dømme. Jeg er hver gang blevet overrasket over intensiteten, men også hvor meget de kommunikerer med spillerne, indrømmer Max.

Vigtigt for ham at drømme om at blive ligadommer
Max Ifversen drømmer om at blive ligadommer, men ved at der er meget der skal forbedres, hvis den drøm skal gå i opfyldelse. Overordnet set drejer det sig om meget mere praktisk erfaring på banen og masser af regelkundskab. Samtidig skal han også lige finde ud af en uddannelsesretning, og her er der flere ting i spil. Lærerseminariet trækker, men pilen peger i også i andre retninger: fysioterapeut, kiropraktor eller måske noget med madkemi.

Tak til Max fordi han medvirkede i Nye dommere på vej, og lukkede os ind i sin verden, lad os lige tage den igen: Du kan godt: ”Fløjt for satan, du har ret.”

Læs de andre artikler i serien: Nye dommere på vej: HER