Corona Virus – JHF´S ANBEFALINGER OG RETNINGSLINJER

Nedenfor kan udmelding fra JHF læses, ligesom der findes nyttige links, så du kan holde dig opdateret.
HKØ bakker op om JHF’s beslutninger og følger anvisningerne.

JHF tager i det efterfølgende afsæt i de anbefalinger, der er foreligger fra sundhedsmyndighederne direkte og via regeringens udmeldinger.

Kl. 11.30 fredag den 6. marts præsenterede statsminister, Mette Frederiksen, en række nye tiltag som skal hjælpe med inddæmning af Corona smitte i Danmark.
De nye tiltag omhandler bl.a. en stærk opfordring til at aflyse eller udskyde forsamlinger med mere end 1.000 mennesker.

Dansk Idrætsforbund indstiller at følge myndighedernes anbefalinger og DIF har desuden nedsat en taskforce, som arbejder på højtryk på at få skabt et overblik over, hvordan vi skal forholde os til de nye retningslinjer i DIF-idrætten.
DHF og JHF vælger ligeledes at følge de udsendte anbefalinger fra Sundhedsmyndighederne i forbindelse med afvikling af håndboldaktiviteter – træning, stævner og kampe. 

Det vil sige, at der generelt afvikles kampe som normalt i JHF´s område – hvilket vil sige fra 2. division og nedefter i senior, og for alle børne- og ungdomskampe. Ved risiko/chance for mere end 1000 tilskuere, kan det overvejes at afvikle kampen, men uden tilskuere.

I forhold til ”hilsepligten”, så har JHF besluttet, at ”hilsepligten” er suspenderet indtil andet, bliver meddelt. Dette uanset, hvordan man ellers kan tænke en hilsepligt afviklet på. 
Denne information er ligeledes sendt til alle dommere, så de også er orienteret om suspendering af hilsepligten.

Øvrige anbefalinger fra Sundhedsmyndighederne, som er relevante i forbindelse med afvikling af håndboldaktiviteter:
– Om muligt, så luft godt ud i hallen i løbet af dagen.
– Undlad at give hånd, når du møder ind til træning og kamp
– Undlad ”high five”
– Undlad at ”kramme” 

Vi anbefaler, at alle holder sig opdateret med myndighedernes anbefalinger via:

Desuden vil DHF’s hjemmeside indeholde opdateringer og anbefalinger fra DIF og Sundhedsmyndighederne, ligesom vi også vil følge op på disse anbefalinger løbende.