Jonna og Helle debuterede sammen i topkamp i Balle Skolehal

Af Bjarne Hay, webmaster HKØ, Fotos: Henrik Hansen

Lørdag den 23. marts 2019 dømte Jonna Lund og Helle Andreasen topkampen i U16 Drenge A mellem ØBG Silkeborg 2 og Silkeborg Voel i Balle Skolehal. Det blev en god og lærerig oplevelse for de to dommere, der blev udviklet af Henrik Hansen. Glæd jer til anden del af miniserien om de to kvindelige dommerpar i HKØ, der fik debut sammen med en uges mellemrum.

Opstilling før kampen: Helle, Henrik og Jonna reglementeret påklædt
Opstilling før kampen: Helle, Henrik og Jonna reglementeret påklædt


Spillede sammen i Horsens Håndboldklub:

Helle Tømmerby Andreasen er 53 år, og hun er gift med Jan Sørensen, der som Helle spillede håndbold i Horsens Håndboldklub.

Sammen har de datteren Frederikke på 23 år, der også har spillet håndbold.
På 16. år er hun ansat ved Puma Danmark i Skanderborg, hvor hun blandt andet sørger for, at alle landshold under DHF er klædt på. Før det var hun ansat ved Sportmaster, Hans P Sport i Horsens, så altid inden for sportens verden.

Helle Andreasen bor og er vokset op i Dagnæs kvarteret. Her har hun siden 8- 9 års alderen spillet håndbold i Dagnæs Hallen i Dagnæs IF, der senere blev til Horsens Håndboldklub. Det var en “80’ er- tid” med et fantastisk klubliv og skiftende frisurer hos pigerne. Det var her i teenageårene, at hun fik sit kælenavn, “Krølle”. Det hænger stadigt ved!

Helle Andreasen:
-Da jeg var 13 år fik jeg fornøjelse af at træne nogle U10 piger….Og så hang jeg fast i den verden. Jeg var træner i ca 25 år, og sluttede af med 4 år i det som dengang hed: Danmarkserien Damer.

-Nu er håndboldkarrieren slut, og jeg spillede min sidste kamp sidste år på klubbens serie 2 damehold.
Så nogle år er det blevet til i diverse ungdomsrækker, og på klubbens 2. hold, hvor vi i Horsens dengang havde 1 division. De sidste 20 år spillede jeg i serie 1 og serie 2. I en periode på 2 år var jeg også en del af Horsens Håndboldklubs bestyrelse,  hvor jeg var senioransvarlig, siger Helle Andreasen

Makkeren Jonna Lund er 52 år og biolog i Natur og Miljøafdelingen i Horsens Kommune. Hun er gift med Johnny Nygaard, der gennem mange år var en frygtet divisionsspiller i HH,  og de bor i Hedensted, sammen har de børnene Freja på 18 år og Magnus på 22 år. De spiller selvfølgelig begge håndbold.

Jonna Lund:
-Jeg har spillet håndbold i mange år. I mine ungdomsår spillede jeg i Østjysk HK. og som senior spillede jeg i Horsens Håndboldklub. Dengang rykkede vi hele vejen op i 1. div, som var den bedste række. Gennem årene har jeg fungeret som træner, holdleder, forælder og almindelig hjælper i begge klubber.

Dømte en god kamp i en intens og fair spillet kamp

– Dagens kamp i U16A drenge i Balle Skolehal var mellem nr. 1 og 2: ØBG og Silkeborg  Voel. Det var Jonnas og min første kamp som 2 dommere sammen.
Spændt bliver jeg samlet op af Jonna, og vi tager turen sammen til Silkeborg. Vi vender de ting, vi skal have fokus på: Kommunikationen mellem os, progressive bestrafninger herunder straf fra start og bænken, siger Helle Andreasen

-Helle og jeg drøftede først, hvad vi hver især ville have fokus på, og hvilke svagheder, vi ser vi har hver især. Før kampen havde vi en snak med Henrik omkring kampens afvikling, og hvad han ville vægte, supplerer Jonna Lund.

Balle Skolehal bød desværre ikke på de store faciliteter for de to dommere. Alt var fyldt op og det gik ud over dommerne.  

-Henrik Hansen venter os i Silkeborg. Vi får klædt om på et ledigt toilet, ja andre muligheder var der ikke. Jeg skal måske lige nævne, at det var uden Hr. Hansen …Vi vender hurtigt med Henrik, hvad vi har fokus på og så lidt opvarmning, siger Helle Andreasen.

Jonna supplerer:
-Kampen forløb godt. Det var 2 gode hold, som spillede tempofyldt håndbold, men som også spillede fair. Der var derfor kun få eftertacklinger eller lignende, som vi vurderede som regelbrud. Vi lavede selvfølgeligt nogle fejl, det er svært at undgå, da vi jo også er i gang med at lære. Vores fejl var dog på ingen måde kampafgørende.

-Da de to ikke har dømt sammen tidligere, var det vigtigt for dem, at de hurtigt fandt en fælles linje, og heldigvis viste det sig, at de havde den samme opfattelse af, hvor linjen for frikast, lovlige tacklinger og lignende skulle være. Det ene holds træner forsøgte især i første halvleg, at påvirke deres linje, men efter en advarsel og en 2 minutters til bænken, forstod han budskabet, og resten af kampen blev afviklet i god ro og orden.
Det ender i en tæt kamp, hvor vi får holdt vores aftaler, dog ikke uden fejl, men vi er dog tilfredse med afviklingen og får endda roser fra enkelte spiller… dog det vindende hold.
Udvikleren er efter kampen enig i vores opfattelse. Positive ting først og så, hvad der skal arbejdes mere med, siger Helle Andreasen

Jonna supplerer:

-Udvikleren var stort set enig i vores opfattelse af kampforløbet. Han var enig i vores linje for nøl, skridt, angrebsfejl, og håndtering af trænerne. Vi kunne måske have fløjtet lidt flere frikast og givet et par udvisninger mere, men vores linje var ens i begge ender og gennem hele kampen, så derfor var der også accept af dette. Kampen blev vurderet som let, og den samlede vurdering af vores præstation var god. Alt i alt var det en dejlig oplevelse, og det er rart at have en at snakke med omkring kampforløbet.
Vi var begge enige om, at vi kunne gøre det bedre på nogle punkter, men vi var generelt tilfredse med kampafviklingen. Vi oplevede heller ikke de store udbrud fra spillere i løbet af kampen.

Vi har nok begge en tendens til at lade spillet køre så længe, så vi er sikre på, at vi ikke ødelægger en eventuel fordel. I denne kamp lykkedes vores linje, fordi spillerne havde de tekniske færdigheder til at udnytte det, siger Jonna Lund.

Gode oplevelser med håndbold og tanker omkring dommergerningen:

Håndbolden har givet de to dommere fantastiske oplevelser og mange gode venner. De har været en del af et fællesskab, hvor man er afhængig af hinanden, kæmper for hinanden og samler hinanden op. De mener, det burde være en opdragelse alle med fordel kan være en del af!

Både Jonna Lund og Helle Andreasen er begge blevet håndbolddommere i en voksen alder, men deres aktivitetsniveau er bestemt ikke faldet gennem årene.
De har klare holdninger til deres sport og gør gerne status over deres oplevelser i håndboldverdenen:

 

Helle Andreasen:

-I sensommerren 2017 tilmeldte jeg mig sammen med Jonna Lund et dommerkursus for at se håndbolden fra den side…Måske dømme nogle børnekampe, da jeg ofte hørte, at der manglede dommere. Da kurset var gennemført blev Jonna og jeg enige om, at kortet skulle bruges…

Med den erfaring jeg har som håndboldspiller og træner, syntes jeg, det er fantastisk at få lov at ”vejlede” de yngste når jeg tager mit dommertøj på…Ros fra trænere og tilskuere, når man har gjort det godt er også dejligt.

Komme i hallen og møde forældre som man tidligere har trænet. Nu fløjter man deres børn  ….Cirklen kan man vel sige er fuldendt !!

Men der også de kampe hvor jeg er hende i sort, som er et fjols. Det udvikler mig og lærer mig at tænke, at det ikke er personligt, og en efterfølgende dialog kan føre til en forståelse fra begge sider. I min verden er det vigtigt, at have en positiv dialog, når jeg dømmer. Folk skal have lov at være engagerede og komme med udbrud, dog uden at være personlige, og så skal de selvfølgelig ikke ”fløjte” kampen.


Jonna Lund supplerer:

-Mine børn har for år tilbage oplevet at have ”døm selv” kampe, fordi der i en periode var dommermangel. Det synes jeg var ærgerligt, fordi man derfor kunne betvivle kampenes ledelse. Mine børn har nu nået en alder, hvor de klarer sig selv, og derfor ville jeg gerne finde noget, som kunne give mig en grund til fortsat at komme i hallen. Ved at være dommer kan jeg give lidt af det tilbage, som jeg har fået, samtidig med at jeg kan opleve spillerne udvikle sig.
Det kan også give mig mulighed for at tilbringe lidt tid sammen med min veninde Helle Andreasen, hvis vi vælger at fortsætte med at dømme sammen.

Helle og jeg startede med at bruge en lørdag i september på at tage et 6 timers regelkursus sammen med 6 andre, hvor reglerne blev gennemgået, og der blev forklaret, hvad det indebærer at være dommer. Vi blev efter kurset spurgt, om vi havde lyst til at prøve at dømme, hvilket vi begge sagde ja til. Vi fik derefter udleveret en fløjte, et regelsæt, scoringskort, rødt- og gult kort og en T-shirt, hvor der stod: “Ny dommer” på.

I løbet af kort tid fik jeg min første kampe. Til kampene havde jeg i starten en vejleder, som sad på sidelinjen og holdt øje med det jeg lavede. Før kampene snakkede vi sammen, og jeg havde mulighed for at spørge. Efter kampene drøftede vi, hvordan kampen var forløbet, og hvad der var godt, og hvad der kunne gøres bedre. For mig gik det rigtig meget på at lære procedurerne, at bruge de rigtige signaler, og bruge fløjten rigtigt.

Efter et stykke tid aftalte vi, at jeg var klar til at dømme selv. Jeg dømte derefter en række kampe primært i U10C og U12C. Efter endnu en periode blev påsat en udvikler til en af mine kampe, for at vurdere om jeg var klar til lidt sværere kampe. Dette forløb har gentaget sig flere gange, og nu har jeg dømt alt fra enedommer i U10C piger til 2 dommer i Serie 2 herrer.

I mine øjne er en god dommer en der anvender reglerne på en måde, som passer til det niveau som spillerne har, og dermed får lagt en linje i kampen, som understøtter spillet. Det bedste er, hvis kampen afvikles, stort set uden at man bemærker dommerne.

Jeg vil gerne være med til at udvikle forståelsen af spillereglerne, og arbejde for at der kommer en forståelse blandt trænere, spillere og dommere om, at vi skal hjælpe hinanden med at afvikle kampene i respekt for hinandens fagligheder. På den måde tænker jeg, at vi fremmer håndbolden bedst.

Helle og jeg er i gang med at finde ud af, hvordan vi kan få dommergerningen til at hænge sammen med vores dagligdag. For mig er det sådan, at det med at være dommer, skal passes ind i mit liv, og ikke omvendt. Det er derfor vigtigt for mig, at der i løbet af en sæson er mulighed for afbud (hvilket er modsat den tid, hvor jeg var spiller). Heldigvis kan man via Håndoffice selv bestemme hvornår, og hvor mange kampe man vil dømme pr. uge. Hvis man også i Håndoffice kunne angive en kørselsradius i forhold til ens bopæl/tilhørssted, som var den tid man vil bruge, ville det være fint. Det kunne måske minimere den tid (og penge), der bliver brugt på transport.

Jeg vil fortsat gerne udfordres, hvilket for mig sker ved at dømme kampe med højt tempo og intensitet, som den kamp, vi dømte sammen i Balle Skolehal.
Det motiverer mig til at blive en bedre dommer, og til fortsat at være skarp på regler mv. Det tror jeg, de fleste dommere kan nikke genkendende til. Det er derfor dejligt at kredsen har gjort det muligt, at jeg kunne udvikle mig i den retning.

– Men det gør mig også glad med jævne mellemrum at dømme U10 og U12 kampe, hvor man møder de nye spillere, som er i gang med at lære reglerne og opleve glæden ved spillet. I det hele taget så er det dejligt med afvekslingen mellem at være ene dommer eller kampe, hvor men dømmer sammen med en kollega.

Helle Andreasen får lov til at slutte af for de to dommere:
Jonna og jeg går nu lidt i tænkeboks om hvordan, vores fremtidige dommergerning skal forløbe .. men vi er nok ikke helt færdige med vort samarbejde, men helt enige om, at vi fortsætter som dommere i børnekampe.

Tak til de to aktive håndbolddamer fordi de medvirkende i artiklen. Nu håber vi, de har fået tanket endnu mere motivation til at fortsætte ikke blot med dommergerningen på banen, men også det sociale dommerliv uden for banen.
Stor tak til Henrik Hansen for fotos til de to artikler og anden hjælp.

 

Kommentar