Lene og Lene blev det første kvindelige dommerpar i HKØ

Af Bjarne Hay, webmaster Håndbolddommerklubben Østjylland, fotos: Henrik Hansen

Lene Mikkelsen fra Lindved og Lene Harpøth Ifversen fra Gedved har længe gået med ambitioner om at dømme 2 dommerkampe sammen, og lørdag den 16. marts 2019 blev drømmen til virkelighed, da de i Voel Hallen dømte U 16 drenge A kampen mellem Silkeborg Voel og Vejen HK. Begge dommere fortæller her om deres forventninger, oplevelser og baggrund for at være håndbolddommere. Der er selvfølgelig fokus på selve kampen i Voel.

Ugen efter den 23. marts har Håndbolddommerklubben Østjylland endnu et kvindeligt dommerpar i ilden, når Jonna Lund og Helle Andreasen starter deres samarbejde som todommere. De har ligeledes lovet at fortælle om deres oplevelser på hjemmesiden.

Klar til kamp i Voel Hallen med et smil
Klar til kamp i Voel Hallen med et smil

Masser af sport i familien:

Lene Harpøth Ifversen er 53 år gammel og bor lidt uden for Gedved, hun er gift med John, der er aktiv i Gedved IF. Hun har tidligere dyrket masser af sport: fodbold, håndbold, løb, triatlon, kajak og rosport.
Udover håndbolddommergerningen bliver det nu mest til løbeture i hendes ”baghave” Hansted Skov.

Hun har tre børn: Max på 19 år, Mia på 17 år og Malu på 11 år. Den ældste søn Max er ligeledes gået håndbolddommervejen, og han er et stort talent, der bliver spændende at følge.
Lene arbejder som tilsynsteknikker for Fødevarestyrelsen på Danish Crown i Horsens.

Lene Mikkelsen er 49 år gammel, og er ansat i et transportfirma. Det tager så meget tid, at hun ikke dømmer meget på hverdage. Men så er glæden det større, når der bliver dømt i weekenden.
Hun er gift med Niels og har en voksen datter Bianca, der sammen med med Lene og Niels lægger en stor indsats i den lokale håndboldklub i Lindved. Niels og Lene har udover at have været trænere og spillere også varetaget alle mulige funktioner herunder bestyrelsesposter i klubben gennem mange år.

Sent i gang med dommergerningen og en lang pause:

Lene Mikkelsen blev dommer første gang i 2002, først og fremmest for at mindske antallet af døm-selv-kampe i den lille klub i Lindved.
-Sammen med to veninder tog jeg dommerkort, da vi blev enige om, at vi skulle prøve noget nyt. De to andre fandt ud af, at det ikke rigtig var noget for dem. Men jeg fortsatte, da jeg rigtig godt kunne lide at dømme og udvikle mig som dommer, fortæller Lene Mikkelsen.

Senere mistede hun lysten til at dømme, og hun holdt 6 års pause, før hun igen startede dommerkarrieren op igen i 2016.
– Jeg  valgte at vende tilbage som dommer, da jeg først og fremmest var begyndt at savne det, og ja der var igen blevet flere døm- selv- kampe, som jeg kunne mindske ved at dømme, siger hun.

Lene Ifversen supplerer: Jeg blev håndbolddommer som 46-årig i 2011, så det er aldrig for sent at komme i gang, selvom det gik lidt langsomt med at komme frem i rækkerne, da det er de unge dommere kredsen vil have frem, er man over 40 år og er kvinde er det løb kørt.

-Jeg har indtil nu haft mange forskellige udviklere, og de har alle været en god støtte. Jeg har lært meget af dem, og når jeg møder dem ude i hallerne, er de altid klar til at svare på spørgsmål eller lige komme med input  samt give et skulderklap og et smil.

-Jeg har længe ønsket at blive todommer, og nu er det endelige lykkedes. Jeg har før kampen med Lene dømt sammen med Henrik Bak i en U12 AA kamp. Han var god til at fortælle, hvordan man bevæger sig på banen, og han holder en god kontakt, så jeg fik en fin oplevelse med hjem, siger Lene Ifversen.

De vil gerne spille hurtigt og dømme kampen selv:

-Udvikler Henrik Hansen og Caroline Schandorf fra bestyrelsen havde taget turen til Voel Hallen for at støtte os. Der var mødetid en time før kampen, og Henrik fortalte, hvad der var i vente.  Vi kunne forvente to hold, der ville løbe stærkt og spille hurtigt med bolden. Henrik sagde desuden at begge hold gerne vil dømme kampen for os, hvis de fik den mulighed, siger Lene Ifversen.

I omklædningsrummet blev det sidste pudset af, og der blev snakket progressiv bestrafning. Det viste sig at være en god ide.

-Der var ikke gået mere end 2 minutter før jeg delte den første 2 minutters udvisning ud i forbindelse med et straffekast. Lene fik sine gule kort frem lidt senere: Vi var klar, og der var ”ingen kære mor”. I pausen fik vi snakket om kampen, og hvilke spillere vi lige skulle være obs. på. Der skulle nok også skabes mere ro på bænken siger Lene Ifversen.

-Der var ros fra udvikleren, der sagde, at vi bare skulle fortsætte med linjen. Anden halvleg blev brugt til at dele de nødvendige bestrafninger ud og skabe balance på scoringskortet. Selvom der var enkelte kommunikationsfejl mellem os og nogle få protester fra spillerne, var vi begge enige i, at vi havde dømt en god kamp. Der kom masser af sved på panden og med tør hals forlod vi banen, siger Lene Mikkelsen

Spørgsmål og input fra udvikleren:

Efter omklædningen var det tid til at smage Voel Hallens kaffe, der altid er god.
Udvikler Henrik Hansen var godt tilfreds med deres indsats, men han ville selvfølgelig gerne høre dommernes meninger om kampen, inden han selv kom med input og konklusion.

-Det Henrik snakkede om før kampen holdt stik, og han havde heldigvis set den samme kamp som os, vi snakkede om situationer, hvor vi kunne have fulgt op med gule kort og 2 minutters udvisninger, og om dobbeltfløjt og bevægelsesmønstre. En dum vane med at stå med hænderne på ryggen på baglinjen blev også vendt, siger Lene Harpøth Ifversen.

Lene Mikkelsen supplerer:
– Før kampen var vi spændte på om vi kunne magte opgaven, falder man igennem, eller har man så meget med til kampen at vi kan dømme den fornuftigt? Igennem flere år har jeg selvfølgelig tillært, hvordan jeg hurtigst muligt opnår respekt fra spillere og trænere, men lige pludselig kan man komme i tvivl!
Vi var ikke overmatchede til opgaven, vi føler bare vi gjorde det vi skulle.

Caroline Schandorf havde optaget forskellige sekvenser på sin Ipad, og de blev også snakket igennem.
Der blev her specielt kigger på bevægelesmønstre. Så der var noget ar arbejde med.

-Det var en god oplevelse at dømme med Lene Mikkelsen, og før og efter kampen snakkede vi sammen om, hvordan vi kan håndtere spillere og trænere. Desuden er kontakten til hinanden også meget vigtig, siger Lene Ifversen.
Hun ser frem til flere 2 dommerkampe med Lene Mikkelsen eller med en mandlig kollega.

Lene Mikkelsen er enig med sin makker og siger:
-Det var en helt speciel oplevelse at være ude med Lene, vores spændingsniveau og indstilling passer godt sammen, og nu venter vi på nye opgaver. Vi er klar, igen!

Mange oplevelser og udfordringer gennem sport

Lene Harpøth Ifversen er ligeledes begejstret for dommerlivet uden for banen.

-Jeg føler mig som en del af noget stort i Håndbolddommerklubben Østjylland, og det er altid hyggeligt at komme til klubmøder og løbetræning i Gedved, hvor der er en god stemning og kammeratlige drillerier siger Lene Ifversen.

Hun var tidligere træner for sine børn i håndbold og fodbold i Gedved IF, men med 3 børn blev det lettere at planlægge, hvis det blev håndbolddommergerningen, der tog over.

-Jeg oplever stadig håndbolden, bare på en anden. Man får bare så mange gode oplevelser og udfordringer igennem sport og denne gave er jeg ved at føre videre til mine børn. Når jeg tager ud for at dømme tager manden på jagt, siger Lene Ifversen.

Lene Mikkelsen supplerer:
– Jeg har også rigtig mange gode oplevelser fra min dommergerning, og det er især de tre ture jeg var med på til Flensborg, jeg  tænker tilbage på med et smil. Der er dog også oplevelser, hun gerne ville have undværet.

-En del af drivkraften i min dommergerning er stadig at blive accepteret på lige fod med mændene.
Det kæmper jeg for sammen med min makker Lene, siger Lene Mikkelsen.

DSC_6070

Kommentar